Royal Rumble

Royal Rumble match

Royal Rumble er et pay-per-view-show inden for wrestling produceret af World Wrestling Entertainment. Det er ét af organisationens månedlige shows og er blevet afholdt i januar siden 1988. Showets main event er hvert år en speciel battle royal kaldet Royal Rumble match, hvor 30 wrestlere kæmper i én ring. Alle 30 wrestlere trækker et nummer backstage, og de, der har trukket numrene 1 og 2, starter kampen. Derefter kommer en ny wrestler ind efter 90 sekunder i den rækkefølge som numrene, de har trukket, angiver. Det er derfor en kæmpe fordel at trække et højt nummer.

Royal Rumble er ét af WWE's "fire store" pay-per-view-shows sammen med WrestleMania, SummerSlam og Survivor Series, og det er også ét af de mest populære. Sædvanligvis er Royal Rumble det andetmest solgte pay-per-view-show efter WrestleMania, dog til knap halvt så mange husstande. Den første udgave af Royal Rumble blev vist på amerikansk tv i 1988, men allerede året efter blev showet til et fast pay-per-view-show.

I 2011 blev antallet af deltagere i showets Royal Rumble match ændret til 40 wrestlere, men allerede året efter vendte WWE tilbage til de traditionelle 30 deltagere.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search